Fra sommerhusfundament til ridehal – Søren Haubro bruger altid Aktiv Entreprise til jord- og støbearbejde

Da Søren Haubro skulle bygge til sit sommerhus ved Boeslum Strand i Ebeltoft, mødte han tilfældigvis en tidligere kollega. Hun var gift med Preben Pedersen, der er direktør i Aktiv Entreprise.

”Preben virkede troværdig, så jeg valgte at bruge ham til jord- og støbearbejdet og selvfølgelig kloakken. Det har jeg aldrig fortrudt. Han er ærlig, og han er dygtig,” fortæller Søren Haubro.

Trofast kunde i otte år

Sommerhuset var bare begyndelsen til et omfangsrigt samarbejde. De sidste cirka otte år har Aktiv Entreprise udført talrige opgaver for Søren Haubro, der er landmand på Mols. Blandt opgaverne har været at flytte 10.000 kubikmeter jord til en ridehal på Dyssegårdens Ridecenter. Herefter blev der lavet skråningssikring, støbearbejde, kloak, nedsivning til faskiner, dræn og meget andet. Ridehallen blev færdig i 2015.

Gode løsninger til fornuftige priser

”Han foreslog mig at lave indkørslen i betonknus. Det er jeg glad for. Vi kan altid gå tørskoet ind i ridehal og stuehus uden at slæbe alt mulig jord med. Preben er god til at komme med sådan nogle løsninger, der bare virker. Vel at mærke uden at man føler, at han prakker én noget forkromet på. Han går efter en god løsning til en fornuftig pris,” siger Søren Haubro.

Han tilføjer, at Preben altid rydder op efter sig. ”Det ser pænt ud.”

Sparede penge ved selv at hjælpe til

For at holde omkostningerne nede har Søren selv hjulpet til med meget af arbejdet på ridehallen.

”Det var et vildt projekt. Jeg er jo ikke håndværker, men Preben var god til at uddelegere og forklare, hvad jeg skulle lave. Han er en rigtig fin fyr at arbejde sammen med. Meget behagelig og jordnær,” siger Søren Haubro.

Søren er da heller ikke bleg for at anbefale Aktiv Entreprise til andre.

”Preben skal da også være med i et projekt hos min datter,” siger Søren og sammenfatter til sidst det hele i en sætning:

”Preben er ærlig og dygtig. Jeg har altid fået et godt resultat, jeg er blevet klogere, og jeg har fået det til en pris, jeg kunne betale.”

”Han er ærlig og dygtig. Jeg har altid fået et godt resultat, jeg er blevet klogere, og jeg har fået det til en pris, jeg kunne betale.”

Søren Haubro, Dyssegårdens Ridecenter

 

Det har Aktiv Entreprise udført for Søren Haubro:

Kloak og fundament i sommerhus

Flyttet 10.000 kubikmeter jord

Omfangsdræn

Nedsivning til faskiner

Terrænregulering

Sikring af skråning

Pumpebrønd og kloak

Rørlagt dræn i grøfter

Opbygning af indkørsel og gårdsplads

Gravet vand ned til hestefolde